torsdag den 18. april 2013

Washington DC, fødselsdag og almindelig hverdag

Nu er det igen snart lang tid siden at jeg har skrevet et indlæg, men skal nok blive bedre til det, det lover jeg!

Jeg har oplevet en masse på det sidste og vil prøve at lade være med at lave et alt for langt indlæg, hader slev når man skal læse en hel roman.

Sidste torsdag (11. april) havde Grace fået fri fra pre-school, for hun skulle til Washington DC og se ballet sammen med hendes mor - det var en fødselsdagsgave. Når Franklin var kommet med bussen var det direkte til DC. Jeg havde aldrig kørt i DC alene før så var lidt nervøs for hvordan det skulle gå, da jeg havde set vejene inde i DC og det er lidt mere kompliceret end at køre i indre København vil jeg bare sige. Men det gik og vi fandt endelig en parkeringsplads. Jeg havde planlagt at vi skulle et smut ind i National Museum of Natural History.

    National Museum of Natural History

Min værtsmor syntes at vi skulle have dessert til aften, så vi super lækre cupcakes i Washington DC.


I søndags holdte Grace sin fødselsdagsfest for sine venner/veninder og familien. Det blev holdt i en stor bygning med masser af hoppeborgere - det var så sjovt at se alle børnene gå helt amok over de store borgere. Jeg fik også muligheden for at hilse på min værtsfamilies familie. Som jeg har skrevet kommer min værtsfars farfar originalt fra Danmark, men hvad jeg så fandt ud af er at han faktisk kommer fra Lolland!!! Til dem som ikke ved det, er det der jeg bor og det er altså ikke særlig stort, så det er noget pudsigt synes jeg.. Vi sang fødselsdagssang, åbnede gaver og fik kage. Herover er noget som hedder ''cakepop'' meget populært lige nu. Det er simpelthen bare en rund lille kage med chokolade overtræk og en pind i midten (som en slikkepind). Havde aldrig hørt om det før, men det var meget sjovt at smage det. 

''Cakepop'' lyserød vanilje kage med hvid chokolade overtræk

Bygningen havde 2 rum, så de kunne have flere selvskaber af gangen. 
Dette er det første rum.

Grace som glider elegant ned af en hoppeborg.

Alle børnene som var til fødselsdagsfesten og der var godt gang i dem! 

Hver tirsdag og torsdag har Franklin fodboldtræning (soccer) og Grace har om onsdagen. De er de dage hvor jeg har flest timer, da jeg skal køre dem til træning, sidde og vente til de er færdige og derefter skal jeg lave aftensmad til dem. 

Grace har de lyserøde shorts på (hvis det ikke er lyserødt vil hun ikke have det, det samme gælder for Hello Kitty) :)

De berømte gule skolebusser. 

En regel som jeg synes er meget mærkelig herover er at hvis ikke jeg eller en af Franklins forældre står udenfor når bussen kommer, så bliver Franklin kørt tilbage til skolen hvor vi kan hente ham der. Jeg kan godt se sikkerheden i det, meeen come on .. Det er et lukket nabolag og det er bare lidt latterligt i mine øjne, men sådan er det vist over hele landet.

Bilen som jeg bruger til hverdag. Både moren og faren har en arbejdsbil hver, men når familien skal noget bruger vi denne her bil. 

Denne her uge og næste uge skal jeg arbejde lidt mere end jeg normalt gør da min værtsfar er taget til Boston med arbejdet - og skal nok være væk i 2 uger.  
Jeg må hellere lukke ned, skal hente Grace fra pre-school og Franklin kommer med bussen snart. 

   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar